Skilsmisse hvem får barnet?

Skilsmisse hvem får barnet?

Uanset om I er gift eller samlevende, vil I altid fremover være forældre til jeres fælles børn. Som udgangspunkt skal I dele forældremyndigheden og samværet over jeres børn, hvilket betyder at I skal samarbejde om jeres børns ve og vel.

I nogle situationer er det ikke muligt at samarbejde fordi konfliktniveauet kan være alt for højt. Det kan fx skyldes vold i hjemmet eller at skilsmissen er gået helt skævt så børnene bliver en del af de voksnes kamp. Her vil det i første omgang være Familieretshuset der vil forsøge at fastsætte rammer og vilkår for jeres samvær med børnene. Der fastsættes typisk en såkaldt 7/7-ordning hvor børnene bor skiftevis en uge hos den ene og den anden forælder. I kan selv aftale andre løsninger hvis de passer bedre til jeres behov.

Samværsretten vil også have betydning i forhold til barnets alder, tilknytning til hver af forældrene og egne ønsker som barnet måtte have til samværsordning. Det er som regel tidsligst fra barnet er 12 år at de kan blive spurgt ind til dette.

Hvis I slet ikke kan enes og konfliktniveauet er så højt at det er til skade for jeres børn, kan det være en løsning at få Retten til at træffe afgørelse om hvorvidt den delte forældremyndighed skal ophæves så kun den ene af jer træffer alle beslutninger om børnene. Dette vil medføre at den ene forælder ikke længere skal samarbejde om fx skolevalg, idrætsaktiviteter, lommepenge mv. I skal være opmærksom på at selvom den ene forælder har fået frataget forældremyndigheden over barnet har denne forælder fortsat ret til samvær, om end typisk i begrænset omgang.

Barnets bopæl

Et spørgsmål der ofte bliver spurgt om, er hvor barnet skal have bopæl? Som udgangspunkt er det noget I selv bestemmer, men i en konfliktsituation kan det være svært at begge forældre giver tilladelse til at bopælsadressen ændres. Hvis I ikke er enige, fortsætter barnet med at have bopæl på den adresse hvor barnet hele tiden har haft bopæl indtil skilsmissen eller samlivsophævelsen.

Det kan have afgørende betydning hvor barnet har bopæl, hvis man fx ønsker at flytte væk. Den forælder der har bopælsadressen over barnet, behøver ikke spørge den anden forælder om lov til at flytte. Omvendt vil den forælder uden bopælsadressen ikke have ret til at barnet flytter med. Det er derfor vigtigt at få afklaret disse scenarier inden man accepterer ophævelsen af barnets nuværende bopælsadresse.

Du er velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål til rettigheder over jeres fælles børn.

 

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.